

Vores bagestål er ikke bare en pizzasten!
Velkommen til en verden af sprøde pizzaer, saftige brød, luftige boller og fantastiske baguettes!

Høj kvalitet og mindre CO2
På vores jagt efter hele tiden at forbedre kvaliteten på vores Bagestål, har vi valgt udelukkende at benytte Højkonduktivt kvalitetsstål fra svenske SSAB.
Selvom vi kunne spare lidt ved at benytte billigere stål fra fx, Kina, føler vi pengene er givet godt ud.
Her får vi et rent produkt, der lever op til vores høje kvalitetskrav, og samtidig bruges der langt mindre CO2 på at fragte stålet fra Sverige til Danmark, end det ville være tilfældet med billigere stål fra Kina.
Vores Bagestål produceres i Hadsund, emballagen laves i Ishøj og pakkerne sendes ud fra Horsens.
Svensk stål - Dansk produkt.


Del med os på Instagram
Herunder kan du se noget af det, der er blevet bagt på Bagestålet af vores kunder. De er memlig flittige til at dele billederne på deres instagram profiler, og som tak, "re-poster" vi de bedste billeder på vores egen profil.
Tak til alle vores dejlige kunder!
80% af vores salg stammer fra kunder, der har fået anbefet Bagestålet fra venner og bekendte. Det er vi super stolte af, og det er også hovedgrunden til at vi nu kan kalde os GAZELLE-vindere.
Så en kæmpe tak til alle vores dejlige bageglade kunder.
Uden jer, ville det ikke have været muligt at vokse i GAZELLE-tempo!

Samme bagepower - Mindre vægt :-)
Da vi lancerede Bagestålet i maj 2015, valgte vi at producere det i 10 mm tykkelse. Det gjorde vi ud fra tanken om at kun det bedste var godt nok for vores kunder, og da Modernist Cuisines version, der sælges i USA, var 10 mm tykt, så det måtte jo være bedre end det 6 mm rustikt udskårne stykke bagestål, jeg selv havde bagt på siden december 2013?
Selvom 10 mm versionen producerede fine brød og boller, blev jeg aldrig helt tilfreds, og jeg gik derfor i gang med at eksperimentere med bagestål i størrelser fra 2 mm til 12 mm. Der blev bagt pizza, brød, boller og baguettes i lange baner, og til sidst lå to tykkelser resultatmæssigt side om side: 6 mm og 8 mm, og da 6 mm'eren var 2 kilo lettere, løb den af med sejren :-).
Grunden til at de tykkere plader giver ringere resultater, skal muligvis findes i det faktum at dejen ligger på oversiden af stålet, og stålet derfor kun kan optage varme fra bunden. Selvom stål leder varmen hurtigt, kommer det i underskud i toppen af stålet, da det afgiver meget varme til dejen de første minutter af bagningen.
En 6 mm plade indeholder derimod nok varme til den krævende indledende fase i bagningen, og leder samtidig hurtigt ny varme til toppen af pladen og dermed op i dejen.
Lavere vægt - Lettere håndtering - Bedre bageevne

Kender du også følelsen af at have bagt et brød der i både smag, krumme og skorpe er bedre end det du finder hos bageren? Jeg kan godt afsløre at det er en fantastisk følelse :-). Jeg har bagt i mange år, men det var først da jeg begyndte at bruge bagestål, at mine resultater begyndte at leve op til mine egne forventninger.
Brødet du ser her, er resultatet af en stor kærlighed til bagning + en enorm mængde varme fra Bagestålet. Hvis du, ligesom jeg, elsker at bage, kan Bagestålet også hjælpe dig med at tage det næste skridt på vejen mod det perfekte brød eller den perfekte pizza :-).


Imponér venner og familie med sprøde pizzaer!
Vores bagestål gør det muligt for dig at opnå den lækre sprøde bund, der aldrig rigtig ville lykkes på din gamle pizzasten.
Den enorme varme, der eksploderer op under din hjemmelavede pizza, når den rammer Bagestålet, immiterer på bedste vis, det der sker, når en italiensk pizzabager smider en pizza ind i en ægte stenovn.
Pizza bagt 5 minutter på Bagestålet. Sprød skorpe og sprød bund.
Vores bagestål = 10 års brudgaranti!
Bagestålet giver dig sprøde pizzaer i ovnen - hver gang - men du kan faktisk også bruge den på grillen - både til pizza og steg!Modsat en normal pizzasten, vil stålet ikke gå i stykker når du varmer det op til meget høje temperaturer. Vi har faktisk testet det op til 600 grader!
Bagestålet er laserskåret ud af en massiv stålplade og er derfor nærmest umulig at ødelægge. Hvis du passer på den, vil den formentlig kunne gå i arv til dine oldebørn! Derfor giver vi dig faktisk hele 10 års brudgaranti på vores Bagestål :-).
Så hvis du også er imod "smid-væk-kulturen" og kan lide ideen om købe noget der holder hele livet, så er Bagestålet lige noget for dig :-) ..og så gør det jo ikke noget at du sparer en masse penge i det lange løb, både på at bage lækkert sundt brød selv, og på de mange skrøbelige pizzasten du nu slipper for at købe i fremtiden :-).
..og for at gøre det hele lidt mere lokalt, bliver Bagestålet lavet af Svensk stål i Nordjylland :-).
Hemmeligheden bag vores Bagestål..
Hvorfor kan de fantastiske resultater, man kender fra en traditionel stenovn ikke kopieres ved hjælp af en normal pizzasten/bagesten?
Først skal man forstå, hvad det er, der gør en stenovn så fantastisk. Når en stenovn varmes op, sker det ved hjælp af en masse varme, der lagres i en masse sten. Selvom sten ikke har en særlig stor massefylde, kompenserer den enorme mængde sten, som stenovnen består af, let for dette.
Når du så tager en almindelig pizzasten og lægger den i ovnen, kommer den ganske enkelt til kort :-(. Varme optages lettere gennem kontakt med fx vand end via luften. Det er bl.a grunden til, at du godt kan slippe afsted med at stikke din hånd ind i en 100 grader varm ovn, hvorimod det nok ikke kan anbefales at stikke sin hånd ned i 100 grader varmt vand. På samme måde optager en bagesten varmen langsomt fra luften i ovnen, og afgiver den hurtigt til dejen, når den lægges på bagestenen. Det betyder, at stenen "går kold", inden den har varmet dejen op.
Et bagestål kan pga. sin større massefylde (vægt) indeholde næsten 4 gange så meget varme som en almindelig bagesten. Samtidig er stålet hele 18 gange* bedre til at optage ny energi/varme fra ovnen, så resultatet bliver en flot opbagning og en sprød bund. ..og fordi dejen kræver mindre varme fra dit bagestål i sidste del af bagningen, "genoplades" stålet automatisk, så det er parat til at tage imod en ny dej, når den første portion er færdigbagt.
*Stål leder energi/varme ca. 18 gange mere effektivt end sten.

Det skal være let at handle hos os. Derfor tager det kun få minutter at gennemføre købet, og herefter går der kun kort tid til Bagestålet er fremme hos dig. Faktisk oplever mange kunder at de modtager pakken mindre end 24 timer efter de har bestilt den! Det skyldes at alle ordrer afgivet før klokken 14 på hverdage, afsendes samme dag.
Skulle du fortryde dit køb, sender vi dig en gratis pakkelabel, som du printer ud og klæber på returpakken inden du afleverer den i nærmeste GLS pakkeshop. Hvis varen er ubrugt og intakt refunderer vi hele købsprisen. Helt enkelt :-).

I år regner vi med at afsende omkring 25.000 pakker bagestål, så der er gang i de små hjemmebagerier rundt om i Europa :-).

Det er faktisk overraskende billigt at bruge vores bagestål. En moderne bageovn bruger typisk kun 3-5 kroner på at nå op på 250 grader og holde sig varm i en time.
Hvis man tænker over hvor meget man sparer ved at bage sit eget brød, sine egne rundstykker eller hjemmelavede pizzaer, er udgiften til Bagestålet og strømmen til ovnen hurtigt tjent ind :-).
Bagestålet er med til at holde en konstant temperatur i ovnen. Normalt vil ovnen skulle genopvarme når du har åbnet ovnlågen, men med Bagestålet i ovnen, vil ovnen lynhurtigt nå op på samme temperatur igen, da stålet indeholder en masse varme, som det gavmildt deler med både dejen og ovnrummet.
Det er i øvrigt opvarmningsfasen der sluger mest energi, så hvis du udnytter varmen i ovnen til at bage større portioner, og så fryser et par poser boller ned til senere brug, kan du gøre lidt godt for pengepungen og miljøet :-).
...og så er det værd at bemærke at varmluft er lidt billigere end over/undervarme, da det opvarmer ovnen mere effektivt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!
Vi passer godt på din emal, og sender ikke emails afsted med mindre vi har noget rigtigt spændende at fortælle :-)-