Gazelleprisen
Bagestålet vinder Gazelleprisen igen
..og hvad betyder det så?
- Er det fordi vi er hurtige som Gazeller, når det handler om at levere Bagestålet til vores bageglade kunder?
- Er det fordi vi elsker at springe rundt på kontoret, eller flygter når vi en sjælden gang møder en løve?
Næh, det betyder bare at vi de seneste 4 år har haft vind i sejlene, at virksomheden har haft en flot vækst, og at vi ikke har tabt penge på det :-). Eller, i hvert fald noget i den retning :-).
Sidste år var det ca. 0,5% af de danske virksomheder, der levede op til kriterierne for at blive tildelt Gazelleprisen, så om ikke andet, er det et håndgribeligt bevis på at Bagestålet er kommet for at blive :-).
Ikke muligt uden dig.. og dig og dig...
Det er os der får prisen, men det er dig og alle de andre bageglade danskere, der har opdaget Bagestålet, og efterfølgende har hjulpet med at sprede budskabet til venner og bekendte.
Faktisk stammer 80% af vores salg fra kunder, der har fået Bagestålet anbefalet af deres venner eller familie.
Det betyder faktisk mere for os end alverdens flotte priser!